"ord er intet, handling er alt"

Udvikling:

Low Arousal, NUZO



Vi vil skabe udvikling for beboerne, fordi de betyder noget for os


- vi er engagerede. Der er ingen, der ønsker konflikter – og der er ingen, der lærer noget i en konflikt. Det er det etiske udgangspunkt i Low Arousal pædagogik.


Arousal hentyder ganske enkelt til niveauet af aktive neuroner i hjernen og er et udtryk for hjernens aktivitetsniveau. Vi ved, at vi lærer mindre, når vi er i høj arousal, og derfor kan vi ikke forvente, at nogen lærer noget i situationer med høj arousal. Det erklærede mål i Low Arousal tænkningen er derfor, at

arousal-niveauet skal holdes lavt, og at dette er forudsætningen for alt udviklingsarbejde med beboerne. Low Arousal er en hjælp, men stiller også store krav til den professionelle. Som professionelle har vi et stort medansvar for vores beboeres adfærd. Vores arousalniveau smitter nemlig – og så kan vi enten smitte med ro eller stress.


Vi bruger Low Arousal til at stille krav uden at skabe konflikt, og vi bruger Hejlskov-Uhrskovs stressmodel til at vurdere om den enkelte beboere har kapacitet og overskud til at håndtere de krav, vi stiller.


Derudover bruger vi Vygostskys teori om nærmeste udviklingszone (NUZO) til at arbejde med beboernes udvikling. Han mente at alt læring sker på to niveauer. Først gennem samspil med andre og derefter ved en integration i individets mentale struktur. Når individer er i en bestemt zone for udvikling, kan man iagttage, hvad individet kan på egen hånd. Vi interesserer os altså altid for de gryende udviklingsmuligheder – den nærmeste udviklingszone.



Systematisk dokumentation


På LKbh arbejder vi ud fra devisen: ÉN BORGER – ÉN SAG.

Det vil sige, at al dokumentation om indsatsen for den enkelte beboer er samlet i én sag, både fordi det giver sammenhæng og overblik, men også fordi vi er bevidste om, at unødig dokumentation kan tage vores tid fra andet vigtigt arbejde. Dokumentationsarbejdet i LKbh er på den måde med til at danne rammen om indsatsen for den enkelte beboer, gennem beboers mål og delmål.


  • For LKbh handler dokumentationen om kvalitet, kontinuitet og faglighed i indsatsen, refleksion over egen prakis og udvikling


Vi ønsker, at dokumentationen skal bekræfte, at vi gør det, vi siger, vi gør, og at vi gør det, vi tror, vi gør. Vi ser dokumentationen som en god kollega, der kan give svar på vigtige spørgsmål. Dokumentationen er derfor et aktivt redskab for alle medarbejdere, der skal være med til at sikre udviklingen for den enkelte beboer.



Sådan taler vi om udvikling på LKbh


  • Vi ser anerkendelse som første skridt til al udvikling


  • Vi støtter op om vores værdier og tager ansvar


  • Vi undersøger og reflekterer for at blive bevidst kompetente i vores handlinger


  • Vi bruger anerkendte metoder i vores arbejde



Metoder


  • Hejlskov-Uhrskovs stressmodel

LKbh § 107

 

"ord er intet, handling er alt"

 

LKbh er et midlertidigt § 107 botilbud under

serviceloven for psykisk sårbare indenfor områderne:

 

- ASF Autisme spektrum forstyrrelser

- OCD

- Angst

LKbh § 107

 

Gyngemose Parkvej 4D, 6-TH

2860 Søborg

 

CVR nr.: 3727 6391

 

EAN nr.: 579 720 002 6323

Telefon:

 

LKbh-1: 2247 6430

LKbh-2: 2247 6081

 

E-mail:

centralen@lkbh.dk

 

Telefon visitation:

2246 4828

 

Sikker e-mail:

dan@lkbh.dk

(skal krypteres og signeres digitalt)

Copyright © LKbh § 107, Dan 2018