Ligeværdighed

 

 

"ord er intet, handling er alt"

Ligeværdighed:

Systemisk teori, magt, etik

 

 

Vi tror på, at vi alle er lige meget værd, og vi bruger den systemiske teori

 

At tænke systemisk vil sige at tænke i helheder, relationer og sammenhænge.

Den systemiske tilgang handler om, at vi alle skaber mening på hver vores måde. Der er ikke én objektiv virkelighed, som kan forstås mere eller mindre korrekt. Der er således mange versioner af virkeligheden, og man taler ligefrem om multi-vers i modsætning til uni-vers.

 

Det kræver stor nysgerrighed og en undrende tilgang. Dette arbejder vi med gennem Karl Tomms spørgsmål, og vi forsøger at få så så mange perspektiver på det vi gør som overhovedet muligt. Vi bruger dilemmadiagrammet som tilgang til at bringe forskellige perspektiver i spil over for hinanden for at se styrken ved flere perspektiver på samme tid, så vi kan få inspiration og nye handlemuligheder fra hinanden. I vores samarbejde med beboerne vil der altid opstå dilemmaer, fordi vi ser på det samme på forskellige måder – og dilemmaer er en god ting.

 

Det betyder også, at vi, som medarbejdere, skal reflektere over vores egen praksis, og vi skal reflektere over vores egen magtposition. Magt er en del af alle relationer og eksisterer overalt. Magt viser sig tydeligst i den måde, vi inkluderer og ekskluderer andre, og på den måde vi selv inkluderes og ekskluderes på. Vi er derfor bevidste om magten i vores relationer, og vi skal handle ansvarligt som Løgstrup beskrev det: ”Den enkelte har aldrig med at andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd” (K.E.Løgstrup i Brinkmann, Ståsteder, 2016, kap.6).

 

 

Sådan taler vi om ligeværdighed på LKbh

 

  • Vi taler med hinanden og ikke om hinanden

 

  • Vi viser respekt

 

  • Vi er anerkendende

 

 

Metoder

 

  • Karl Tomms spørgehjul

 

  • Dilemmadiagrammet

LKbh § 107

 

"ord er intet, handling er alt"

 

 

LKbh er et midlertidigt § 107 botilbud under serviceloven for psykisk sårbare indenfor områderne:

 

  • ASF Autisme-spektrum forstyrrelser
  • OCD
  • Angst

 

 

LKbh § 107

 

Gyngemose Parkvej 4D, 6-TH

2860 Søborg

 

Email:

centralen@lkbh.dk

 

Telefon:

Lkbh-1: 2247 6430

Lkbh-2: 2247 6081

 

Telefon visitation:

2246 4828

Copyright © LKbh § 107, Dan 2018