Historien
LKbh startede med en vision.
Lotte Kaspersen og Rikke Bergholdt Kaspersen ville lave Danmarks bedste botilbud.
Derfor overtog de i 2012 hele opgangen på Gyngemose Parkvej 4D i Søborg.
LKbh står for Lotte Kaspersen, København, men drives i dag af Rikke Bergholdt Kaspersen.
Formål
LKbh er et botilbud under servicelovens §107 med ADL-træning
Det vil sige, at vi støtter og vejleder i Almindelig Daglig Livsførelse.
Formålet med ADL-træningen er at støtte beboerne i praktiske færdigheder så som rengøring, personlig hygiejne, madlavning, økonomi, beskæftigelse, social adfærd og aktiviteter m.m.
LKbhs målgruppe er voksne i alderen 18 - 50 år, med diagnoserne indenfor ASF Autisme spektrum forstyrrelser, OCD og angst.
For at bo på LKbh skal man være indstillet på at ville modtage støtte, vejledning og læring, med henblik på egen udvikling.
Vi modtager borgere fra alle kommuner i landet, og er i øjeblikket repræsenteret af København, Brøndby, Hvidovre, Ballerup, Høje Taastrup, Herlev, Furesø og Helsingør.
LKbh hører hjemme i den gamle TV by i Gyngemosen i Søborg, hvor DR tidligere holdt til
I området har Danmarks Radio stadig sin drama afdeling og en række store film studier. Det er både tæt på byen og samtidig i et fredeligt og roligt nærområde med dagligvarer butikker og masser af natur, med Gyngemosen og Utterslev Mose som nærmeste nabo. Sportsfaciliteter ej heller langt væk.
En hjemlig base i trygge rammer
LKbh er en base, hvor beboerne kan prøve kræfter med tilværelsen i lejligheder, der er indrettet med privat værelse, samt fællesrum, hvor lejlighedens egne beboere og medarbejderne udelukkende har adgang.
Der hører fællesområder til hver lejlighed. Derudover er alle velkomne i Centralen på 6-TH, hvor alle beboere og medarbejdere mødes i et socialt men trygt regi, dagen igennem, til hygge og mad og meget mere.
Herfra kan man deltage i det omkringliggende bymiljø og blive guidet til frihed under ansvar. Målet er at blive bedre til at mestre eget liv.
Tryghed i hjemmet
Vi er meget bevidste om det miljø, der omgiver os, og vi indretter os, så det bliver et hjem, hvor beboere er trygge og føler sig hjemme. Der skal være plads til såvel fællesskab som privatliv.
Hensigten er at ophæve følelsen af institution, hvor et upersonligt og anonymt præg hæmmer følelsen af hjemlighed.
Vi ønsker at give beboerne og medarbejderne en oplevelse af at være i et hjem.
Der kan opstå en modsætning mellem manges oplevelse af en hjemlig indretning og beboernes behov. Vi afvejer derfor altid, hvordan vi tilgodeser beboernes behov for struktur, overskuelighed og orden samtidig med, at beboerne oplever det som et hyggeligt hjem.
Vi vil tilbyde en oplevelse af hjem, selvstændighed og privatliv, som fylder beboerne i LKbh, og som de tager med sig videre i deres liv, når de på sigt flytter fra LKbh.
De fysiske rammer
LKbh har 14 lejligheder i opgangen 4D i Gyngemosen, bygget i 2012. Lejlighederne er indrettet med privat soveværelse og med fællesområder, som stue/køkken, entré og bad. Fællesområderne i den enkelte lejlighed er forbeholdt lejlighedens beboer/beboere og medarbejdere. Andre beboere har ikke adgang, med mindre de er inviteret ind af lejlighedens beboer/beboere. Beboerne bor alene eller deler lejligheden med en anden beboer. Fællesområderne i lejlighederne er indrettet af Lkbh, på en måde så de afspejler et almindeligt hjem.
Rygning på LKbh er kun tilladt på altanerne. Det er ikke tilladt at holde husdyr.
Centralen
På 6. sal til højre har vi Centralen. Det er alle beboere og medarbejderes fælles mødested. Her hygger vi året rundt fra morgen til aften med snakke, spil, TV, mad og meget mere. Det er også her at medarbejderne har kontor.
Beboerne kan bruge Centralen alt det de vil mellem kl. 7-21.30 på hverdage og lørdag-søndag-helligdage 10-21.30. Udenfor åbningstiden har vi en bagvagts-telefon, således at man altid kan få fat i en medarbejder.
Hver anden måned afholder vi 'opgangsmøde' for alle beboere i Centralen. Her informeres beboerne om eventuelle ændringer på LKbh, kommende arrangementer samt generel information om opgangen. Mødet er for
beboerne, hvor emner de ønker at dele med andre beboere eller ledelsen, kan deles i fælles forum.
Der er morgen-mælke-mad i Centralen hver dag fra 7-9. Om aftenen er alle beboere inviteret til at spise med for blot 20 kr. Vi søger, sammen med beboerne, at tilberede fornuftig sund mad. Engang imellem også 'mormor-mad'. Søndag er der tilbud om brunch til 20 kr.
Centralen er samtidig stedet hvor vi fejrer beboernes fødselsdage. Det er også her vi holder vores traditionsrige julefrokost og flere andre arrangementer gennem året.
Centralen er også her fra vi sammen drager ud i byen, i naturen, på weekendarrangementer, på udlandstur (som i 2017 går til Barcelona), til fitness træning og meget mere.
Hverdagen
Vi bestræber os på, at skabe en meningsfuld hverdag for alle, som bor på LKbh.
Med meningsfuldhed mener vi, at der er en mening i den hverdag, man skal stå op til. Dette kan være et beskæftigelsestilbud, undervisning, arbejde uddannelse, behandlingsforløb, samt de gøremål der nu følger med i et hjem.
Man bestemmer selv hvor social man gerne vil være med de øvrige beboere, men medarbejderne kan ikke vælges fra.
Medarbejderne står altid klar. Både når det skal være sjovt og også når det er lidt hårdt.
På LKbh holder vi rigtig meget af humor. Det vil dog altid være i respekt for LKbhs værdier, du møder den enkelte medarbejder.
Men vi er her og vi giver noget af os selv.
På LKbh tror vi på, at:
• ingen spørgsmål er dumme, fordi her kan man spørge om alt.
• erkendelse er første skridt til al udvikling, fordi vi tror på at alle kan.
• ord er intet – handling er alt, fordi her, følges ord altid op af handling.
• ikke at reagere er at legalisere, fordi vi, som medarbejdere, har et ansvar.
Soveværelse
/værelse 2
dele lejlighed
Fællesareal
entré
bad/toilet
Aflåst /bruges ikke
Soveværelse
/værelse 1
singulær
Fællesareal
køkken/stue
Mette N
service-medarbejder
Jesper Souschef
Rikke
Leder
Mikael H
pædagog
Pia
vikar
Dan
Administration
Regnskab
Medicin
Teknik
IT
Dorte
pædagog
Vania
vikar
LKbh er en arbejdsplads med medarbejdere fra en bred vinkel af faggrupper
Herunder pædagoger med specialisering indenfor blandt andet motion, sundhed, socialt arbejde, samt specialpædagogik. Nogle medarbejderne er ydermere videreuddannet indenfor neuropsykologi, neuropædagogik, samt certificeret coach.
Alle faste medarbejdere har tillige modtaget medicinhåndteringskursus.
Lone K
pædagog
Sarau
vikar
Henrik
pædagog
Michael S
vikar
Lone M
pædagog
Kasper
vikar
Rasmus
pædagog
Mona
vikar
Signe
pædagog
pr 1/3
Oliver
pædagog-
medhjælper
LKbh § 107
"ord er intet, handling er alt"
LKbh er et midlertidigt § 107 botilbud under
serviceloven for psykisk sårbare indenfor områderne:
- ASF Autisme spektrum forstyrrelser
- OCD
- Angst
LKbh § 107
Gyngemose Parkvej 4D, 6-TH
2860 Søborg
CVR nr.: 3727 6391
EAN nr.: 579 720 002 6323
Telefon:
LKbh-1: 2247 6430
LKbh-2: 2247 6081
E-mail:
centralen@lkbh.dk
Telefon visitation:
2246 4828
Sikker e-mail:
dan@lkbh.dk
(skal krypteres og signeres digitalt)
Copyright © LKbh § 107, Dan 2018